torsdag den 25. oktober 2012

Kakisalat.

I går skulle det have stået på aftenundervisning for den søde kæreste, så aftensmaden skulle være noget hurtigt og nemt - frysepizza og salat.

De har tilbud på Modena pizza i Rema1000 i denne uge og så var det jo oplagt at vælge dem. Vi plejer at drysse lidt parmasan hen over, før vi bager for at pifte det lidt op.

Men hvad skulle vi lave af salat? Normalt finder vi inspiration hos Miss Muffin når vi skal lave en salat og vi overvejede vores yndlingssalat, men jeg gad ikke til at bikse med det.

Så så jeg min yndlingsfrugt, den smukke, orange, søde, velsmagende, sprøde kaki og tænkte, at den skulle jeg bruge i en salat! Hvis du ikke rigtig kender den, så har den en sprød overflade og indeni er den fast, men blød. Og så er den bare så sød og lækker. Jeg er en anelse forelsket i den lille sag.



Til salaten brugte jeg;

1 bakke ruccola salat
1½ kaki skåret i mundrette tern
100g valnødder
300g salattern. (Du bruger selvfølgelig bare den mængde, du kan lide.
Vanilieolie

Jeg ristede valnødderne let på en hed pande og lod dem køle lidt af, mens jeg skyllede ruccolaen, lod den dryppe af og anrettede den på et fad. Så skar jeg kakien i tern og dryssede dem og valnødder og salattern udover. Til sidst dryppede jeg lidt vanilieolie over.

Kæresten var rigtig vild med salaten, så det er ikke sidste gang, vi har lavet den.

God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar