torsdag den 21. juni 2012

Karryris.

Jeg stod i går med en slat ris fra dagen før og vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre med dem. Så jeg besluttede, jeg ville prøve at eksperimentere og det blev forbløffende godt, derfor deler jeg opskriften.

Jeg havde nok ca. 200g ris fra dagen før.
Karry på slump, alt efter hvor glad man er for karry.
Oliemargarine, en god slat.
2½ dl alm. lunken vand.
2 dl kogt grøntsagsvand.
et par håndfulde frosne ærter
5-6 klumper frossen, hakket spinat.

Først hældte jeg fedtstof på panden og brændte karryen af i det. Så smed jeg risene på og stegte dem lidt ved middel varme indtil risene havde suget det meste af fedtstoffet. Så tilsatte jeg en dl af vandet og ventede, til det forsvandt og så tilsatte jeg en til, ventede igen og til sidst tilsatte jeg den sidste ½ dl og spinatklumperne.
Da spinaten var tøet helt op og rørt godt sammen med risene tilsatte jeg ærter og 2 dl grøntsagsvand og da vandet var væk, var risene færdige.

De blev serveret med fiskefrikadeller og kogte grøntsager, jeg lige havde i fryseren.

Aftensmaden. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar